Guide til Marrakech #2 – Seværdigheder

Guide til Marrakech

Min guide til Marrakech – Seværdigheder

Nu vil jeg komme med lidt anbefalinger til forskellige seværdigheder i Marrakech. Du kan læse min første guide til Marrakech her, hvor jeg anbefaler forskellige spisesteder. Men hvis du har en tur til Marrakech i radaren så er du kommet til det helt rette sted, ellers kan du også bare læse med og nyde de, hvis jeg selv skal sige det, ret fine billeder. For Marrakech er som nævnt før, en virkelig smuk by. Der er så mange fine gulve og vægge, at man har lyst til at fotografere alt hvad man ser. Det er virkelig en fryd for øjet. Total Insta-worthy by!

Jardin Majorelle

Rue Yves Saint Laurent، Marrakesh 40090

Jeg vil lægge ud med at anbefale total top-attraktion no. 1 i Marrakech. Nemlig Jardin Majorelle, Yve Saint Laurents gamle ferieresidens. Til dem der ikke ved hvem han er, er han en nu afdød fransk modedesigner. Oprindeligt er huset og haven designet og opbygget af den franske kunstner Jacques Majorelle, men efter hans død i midten af det 20. århundrede overtog Yve Sain Laurent det. Marrakech er jo en gammel fransk koloni, så det franske sprog- og flere franske elementer fylder stadig en del. Og ikke mindst fylder dette her vidunder af en botanisk have (og huset ikke mindst) en del i de fleste guides til byen. Og det er der ikke noget at sige til, for det er virkelig en smuk oplevelse. Her er så mange kraftige farver og smukke planter og blomster, at det virkelig er et must at se, hvis du besøger Marrakech. Man kan blive helt misundelig på det tørre klima, hvor det kan lade sig gøre at have så fintmalede huse. Men de sørger nu nok også for at male det ofte, for der var flere afmærkninger med “nymalet” da vi besøgte haven. Og parken er også godt pakket med vagter, da det er så stort et tilløbsstykke for turister, og det var da også en anelse svært at få et billede af huset uden nogle fremmede mennesker på. Men ikke desto mindre kan man sagtens nyde haven og den vilde og eksotiske flora. Der er lidt som at besøge et virkelig og naturligt “Væksthusene”. Her er nemlig alt fra kæmpe Monstera, til kaktusser i alle former og størrelse til de mest sære planter, jeg ikke kender navnene på.

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Læs også: Min guide til Amsterdam

Maison de la Photographie

Dette her kunstmuseum er klart er visit værd. Fotoudstillingerne skifter løbende, men det er ligeså meget for at opleve det smukke byggeri, at det er et besøg værd. Her er så pænt. Det er ikke så meget mere at sige. Smukke klinker og flotte farver. Og så er der den hyggeliste lille café på toppen, som jeg også anbefaler i min guide til spisesteder i Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Guide til Marrakech

Læs også: To gode pizzasteder i London

Bahia Palace

Det storepalads må du også se, hvis du kommer til Marrakech. Man kan godt tabe kæben lidt når man ser de store smukke gulve. Og især, hvis man begynder at tænke over, hvor mange arbejdstimer der er gået med at lægge alle de små klinker… Pyyha. Paladset er kæmpe stort, nærmere præcis 8000 m2, indeholder 160 rum, adskillige haver også tog det vist nok 15 år at bygge. Så det føles nærmest uendeligt, og vi var da også lige ved at fare vild i alle de smukke rum og fine haver der binder hele paladset sammen. Det er virkelig fascinerende.

Guide til Marrakech

Guide til MarrakechGuide til Marrakech

Læs også: En guide til Marrakech #1 – Spisesteder

Djemaa al-Fna

Fra et smukt palads til en stor og travl plads. Djema al-Fna er nemlig medinaens centrum. Det er en helt enormt stor plads, hvor der virkelig sker meget. Ærlig talt forsøgte vi for det meste at gå uden om pladsen, da den er lidt af et cirkus. Bogstavelig talt faktisk! Man kan næsten ikke gå over pladsen uden at de lokale slangetæmmere eller abetæmmere forsøger at lokke dig til at gå en tur med deres abe, eller holde deres slange.. Og hvis du undrer dig over, hvorfor det er svært at finde billeder af alt det virvar med dyr der sker på pladsen, så kan jeg fortælle dig, at de to billeder nedenfor ca. sammenlagt kostede os lige knap 100 danske kroner. Jep, du gættede rigtig, rigtig meget af det gøgl, der foregår på pladsen er nemlig et stort cirkus for at tjene penge. Så når du én gang har betalt 100kr. for to billeder af en slange, så behøver man sjovt nok ikke flere billeder. Og grunden til at jeg skriver denne kritiske anbefaling af et sted, som oftest bliver omtalt, som et idyllisk og hyggelsted, som var man med 1001 Nats eventyr med alt det fascinerende gøgl der foregår. Så er det egentlig bare for at advare mod, hvad det egentlig er der sker når du som turist bevæger dig ind på pladsen. Og da jeg hverken er fan af dyremishandling eller “fælde-måden” at opleve den lokale kultur på, hvor man tager et billede og bagefter nærmest bliver overfaldet, hvis man ikke kaster penge efter gøgleren, ja så får denne her store plads altså ikke verdens mest positive anbefaling. Men jeg vil alligevel anbefale, at man tager forbi. For det ér et fascinerende sted, og man kan næsten heller ikke undgå at komme rende på pladsen. Bare lad være med at knipse løs med dit kamera eller iPhone, for det bliver altså en dyr fornøjelse i længden 😉 Tag i stedet at brug din penge på friskpresset appelsinjuice i en af de mange vogne rundt på pladsen- det er også MEGET billigere, haha! Eller køb friske dadler af en af de mange dadelsælgere!

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Ben Youssef Madrasa

Endnu en skønhed i Marrakech er denne her gamle koran-kostskole. Den er også et stort tilløbsstykke for turister, og man bliver nødt til at komme tidligt på dagen, hvis man vil have den “for sig selv”. Skolen er ikke så stor, men det er meget fascinerende at se de små gamle rum indenfor, hvor eleverne har boet på meget få kvadratmeter, mens de har gået i skole. Skolen er bygget op på samme måde, som de mange riader med en plads i midten med et lille bassin. Bassinet har der garanteret været vand i i gamle dage, men det er der nu ikke længere.

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Ude foran koranskolen falder K-E i snak med nogle lokale.

Atlasbjergene

Der findes så smuk natur omkring Marrakech, og adskillige turistbureauer inde i byen tilbyder al verdens ture. Turene findes i alle størrelser og længder. Alt fra korte ture uden for byen på et par timer til flere-dages ture ud i ørkenen. Desuden ligger den ret spændende by “Den befæstede by” Ait Benhaddou, ikke så langt fra Marrakech,  som du med garanti kan genkende, hvis du har fulgt med i Game Of Thrones. Byen bliver nemlig brugt som kulisse når vi følger Daenerys færden i Yunkai og Pentos. Den er helt klart på min bucket-list, for det skulle være det smukkeste sted. Du kan læse meget mere om Ait Benhaddou HER. Byen ligger ca. 100 km. sydøst for Marrakech, og det var egentlig også derfor vi ikke tog derhen, da vi havde lidt knebent med tid. I stedet tog vi på en én-dags tur til yderkanten at Atlasbjergene. Atlastbjergkæden snor sig ned gennem hele Marokko, og ligger virkelig tæt på Marrakech. Så det er et oplagt besøg. Vi besøgte Ouzoud-vandfaldet som ligger et par timers kørsel fra Marrakech centrum. Det var virkelig smukt ude i de små bjergbyer, men selve turen op til vandfaldet var noget angstprovokerende. Det var nærmest på grænsen til farligt vil jeg sige. Det var nemlig nogle sindssygt stejle sten vi skulle gå på, og inde ved vandfaldet var de helt våde og glatte af vandet.. Så min pointe er egentlig bare, vær forberedt på noget ret vildt terræn. Enten spørg grundigt ved bureauet du køber turen hos, eller vær opmærksom på at det ikke altid står særlig nøje beskrevet i beskrivelsen af turen. Vi bookede vores tur gennem appen Yplan, som ellers er super effektiv og nem at bruge. Men vi var sgu ikke forberedt på, at det var bjergbestigning vi skulle ud på. Selv Karl-Emil, der har god erfaring med at vandre i forskellige dele af verdenen, var også noget rystet over sikkerhedsforholdene. Så det var altså ikke bare mig der var hysterisk 😉 Men altså, som I kan se nedenfor var det en ret vild udsigt oppe fra bjerget. På turen var inkluderet en masse “salgsstop” på vejen, hvor vi så forskellige lokale håndværkere og hvordan de boede. Og en lille tur på kamelryg var også muligt. Det var dog ret turistet, og lagde op til at man skulle kaste en masse penge efter dem, men fair nok. Men en anden gang vil jeg nok prioritere en lidt længere tur, så man kommer ud i det mere “ægte” bjerg- eller ørkenliv og ikke kun ser de opstillede kunsthåndværker-værksteder. Men for den nette sum af 250 danske kroner per næse var det en ganske fin tur!

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

One thought on “Guide til Marrakech #2 – Seværdigheder

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *