Indisk kylling i karry

Kylling i karry

Indisk kylling i karry 

Hej derude. Så er det vist på tide med lidt nyt på bloggen. Så her kommer en sikker vinder!

Denne her ret er en af gengangerne i mit køkken! Det er en opdateret version af den klassiske ristaffel, som de fleste kender.  Jeg laver den tit, hvis jeg får venner på besøg, men ellers kan jeg også sagtens finde på at lave den til mig selv. Især på dage, hvor jeg virkelig craver en god krydret ret. Og det gør jeg tit, haha! Men den er i virkeligheden kanon nem at lave, og så egner den sig fint til at blive frosset ned. Jeg elsker retter der kan fryses ned, for så er der endnu en god undskyldning for at lave en god portion!

Der knald på krydderierne i denne her ret, og retten er derfor noget mere spicy end den traditionelle ristaffel/kylling i karry eller hvad man nu plejer at kalde den. Så here we go:

Indisk kylling i karry 

Til 4 personer

Ingredienser

5-6 kardemommekapsler

2 tsk. Garam masala

2 tsk. Gurkemeje

2 tsk. stødt koriander

2 tsk. spidskommen

1 tsk. stødt nellike

2 stænger kanel

5 laurbærblade

Olivenolie

1 løg

3 fed hvidløg

1 rød chili (middel stærk)

1 dåse tomatpuré

1 dåse flåede tomater

1 dåse kokosmælk

Salt og peber

3-400 gram kyllinge brystfillet.

Fremgangsmåde

Start med at komme alle krydderierne i en dyb pande eller gryde og brænd dem forsigtigt af ved svag varme. Krydderierne afgiver nemlig meget mere smag når de lige blive ristet forsigtigt af inden de våde ingredienser kommer på. Hak løg, hvidløg og chili i svits dem i en god sjat olivenolie på panden. Når løgene er er blevet blanke kommer du tomatpuré i panden. Tomatpuré er et tomatkoncentrat, som ligesom krydderierne har godt af lige at blive svitset lidt af i panden, så de ikke smager så kraftigt af koncentrat, men får en mildere smag. Herefter kommer du de flåede tomater og kokosmælken i panden og bringer det hele i kog. Lad det simre ved svag varme i minimum 30 minutter, gerne længere tid.

Kylling i karry

Imens retten simrer steger du kyllingebrysterne på en anden pande. Skær kyllingen i strimler og steg til de er gyldne og gennemstegte.

5 minutter inden servering kommer du de stegte kyllingestykker i retten og giver den et opkog.

Jeg elsker denne her ret, og ikke mindst på grund af alle de herlige ting man kan tillade sig at putte på. Jeg plejer at servere retten med jasminris, denne her raita, peanuts, kokos, mangochutney, banan og en grøn salat. I dette tilfælde bestod salaten af rød spidskål og ruccola med lidt god olivenolie.

Velbekomme!

Kylling i karry

Kylling i karry

Kylling i karry

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *