Sprøde sweet potato fries!

Sprøde sweet potato fries

Sprøde sweet potato fries!

Jeg må faktisk indrømme, at jeg i lang tid slet ikke har været med på sød-kartoffel-bølgen. Jeg smagte engang for nogle år tilbage, på et hipster julemarked i Berlin, nogle sweet potatoe fries, hvor jeg ikke var særlig imponeret. Jeg tror måske det var lidt for nyt og lidt for mærkeligt for mig på daværende tidspunkt, haha. Og siden da har jeg aldrig kastet mig over den herlige store kartoffel. Men så sent som i sidste måned, hvor jeg var i London fik jeg og en veninde nogle fritter lavet på søde kartofler på en diner, og jeg var helt syg med dem! Det er mærkeligt, hvordan noget lige pludselig kan smage helt vildt godt, når man i første forsøg ikke var impressed. Anyway jeg havde vildt meget lyst til de her fritter igår, lørdag formiddag, hvor fredagens eskapader skulle kureres. Og heldigt nok havde jeg en stor sød kartoffel liggende, da de et par dage forinden havde været på tilbud i min lokale Super Brugsen, jubi. Så her får du nok verdens nemmeste opskrift på hjemmelavet fritter med estragonmayo. Jeg elsker estragon, og hvis du ikke har prøvet før at komme estragon i din mayo, så er det på tide du får det gjort. Det kan pifte en hver mayo op!

Sprøde sweet potato fries

Sprøde sweet potato fries 

Til 2 personer

Ingredienser 

1 stor sød kartoffel (ca. 500g)

2 spsk. olivenolie

Flagesalt

Mayonaise (efter behov;) )

1/2 tsk tørret estragon eller et par stilke friske

 

Hvordan? 

  • Tænd ovnen på 200g
  • Skræl og skær kartoffel i skiver/strimler/både, hvad der nu lige er til efter størrelsen på kartoffelen.
  • Bland på en bageplade med salt og olivenolie
  • Bag i oven i ca. 30-40 minutter. Sørg for at vende fritterne lidt undervejs
  • Hak den friske estragon (eller kom den tørret estragon) i en skål med mayonaise. Bland det sammen og server med de sprøde og lune fritter.

Sprøde sweet potato fries

Velbekomme

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *