Spinatsalat med persillepesto og stegt kyllingebryst

Spinatsalat med persillepesto og stegt kyllingebryst

Spinatsalat med persillepesto og stegt kyllingebryst

I dag får du en opskrift på en ret herlig ret, hvis jeg selv skal sige det. Du får nemlig opskriften på en lækker spinatsalat med couscous, kyllingebryst stegt i sursød sovs og en opskrift på en drøngod persillepesto. Det er først fornylig at jeg har fået øjnene op for sursød sovs, tro det eller ej. Jeg forbinder egentlig mest sursød sovs med de der old school chinabokse. Og ja jeg ved ikke hvorfor, men jeg har altid fravalgt sursød-sovs, hvis jeg har købt en chinaboks, haha. Det er alligevel virkelig lang tid siden, jeg har spist sådan én. Men jeg kan da huske, at det var “da thing” da jeg var yngre, og jeg og mine venner skulle have noget eksotisk mad når vi daffede rundt i Århus. Ak ja. Nå, det var lige en lille sidehistorie om mine minder med chinaboksen.. Men i hvertfald, så er jeg blevet helt vild med det på denne her måde, hvor kyllingen har fået lov at trække i det, og den herefter steges på panden. Det er altså virkelig godt.

Derudover kom jeg den anden dag til at købe en potte persille, selvom jeg havde en derhjemme. Det havde jeg bare glemt, så lige pludselig havde jeg rigtig meget persille, så derfor blev den herlige persillepesto til!

 

Spinatsalat med persillepesto og stegt kyllingebryst

Til 2 personer

Kylling stegt i sursød-sovs

Ingredienser

200-300g kylling

3 spsk. sursød sovs

2 fed hvidløg

1/2 rød chili

Hvordan? 

  • Skær kyllingebrystet i strimler.
  • Hak hvidløg og chili fint.
  • Kom kyllingen i en frysepose med sursødsovsen, hvidløg og chili.
  • Lad den trække i køleskabet i minimum 30 min.
  • Steg kyllingen på panden og server ved siden af salaten.

Spinatsalat med persillepesto og stegt kyllingebryst

 

Spinatsalt med israelsk couscous

Ingredienser

2dl. israelsk (eller alm.) couscous

2 store håndfulde frisk spinatblade

1 rødløg

60g feta

1 avocado

8 cherrytomater

1 håndfuld mandler

Hvordan? 

  • Kog israelsk couscous 1:1,5 dl. vand eller lav alm. couscous 1:1 ved at hælde kogende vand over i en gryde. Husk salt.
  • Rist og hak mandlerne
  • Snit rødløget og skær avocadoen i skiver
  • Skær cherrytomaterne i kvarte.
  • Bland den afkølede couscous med spinat, mandler, feta, rødløg, avocado og tomat.

Spinatsalat med persillepesto og stegt kyllingebryst

Persillepesto

Ingredienser

2 bundter kruspersille

1 lille fed hvidløg

1/2 dl. olivenolie

1 håndfuld mandler

Salt og peber

Hvordan? 

  • Bland alle ingredienserne og kværn dem med en stavblender.
  • Server den stegte kylling med spinatsalaten og pestoen, eller vend pestoen rundt i salaten. Det er op til dig!

Spinatsalat med persillepesto og stegt kyllingebryst

Spinatsalat med persillepesto og stegt kyllingebryst

 

2 thoughts on “Spinatsalat med persillepesto og stegt kyllingebryst

    1. Det er faktisk bare en jeg har købt færdig! Og den er faktisk helt udemærket! Men jeg skal da helt sikkert eksperimentere med at lave min egen en dag!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *