Spaghetti bolognese med rødvin, knoldselleri og parmesonost

spaghetti bolognese med rødvin, knoldselleri og parmesonost

Spaghetti bolognese

Hej venner, i dag får I en opskrift på en good old klassiker, spaghetti bolognese eller spaghetti med kødsovs, om man vil! Nogle gange kan jeg blive helt besat af at skulle have den her ret, haha! Men den smager jo også bare g-e-n-i-a-l-t! Og du har muligvis nok lavet den et par gange før, men derfor kan det jo altid være sjovt, synes jeg, at udfordre sig selv lidt og prøve en ny version! Så god a head og læs videre, hvis du digger spaghetti med kødsovs ligeså meget som jeg!

 

Spaghetti med kødsovs 

Til 4 personer

 

Ingredienser 

400g hakket oksekød

1 løg

2 fed hvidløg

1 dl. god rødvin

2 tsk. tomatpuré

1 dåse flåede tomater

4 friske blommetomater

1/4 knoldselleri

1 gulerod

1 tsk. spidskommen

1 tsk. tørret basillikum eller 1 håndfuld frisk.

1/4 tsk. cayenne peber

Salt og peber

Olivenolie

400g frisk pasta. Jeg elsker pasta med æg, men alt andet kan jo også gå an.

Parmigiano reggiano. Er du ligeså vild med parmesan som mig, så vil jeg forslå du går hele vejen og køber den ægte vare- parmigiano reggiano. Den smager helt og aldeles fantastisk. Ellers findes der jo også flere mildere og blødere parmesanoste, som man også sagtens kan komme på.

Frisk basilikum til pynt (ja, det måtte jeg jo drømme mig til igår da jeg anrettede min egen portion..)

 

Hvordan? 

  • Riv løget og hak hvidløgsfedne og kom den i en gryde eller sauterpande med olivenolie.
  • Brun løget forsigtigt og kom herefter oksekødet på. Steg det igennem og kom herefter rødvinen ved ved høj varme.
  • Lad rødvinen dampe lidt af og tilføj så tomatpuré, flåede tomater og friske, hakkede tomater.
  • Riv knoldselleri og gulerod på et rivejern og kom de i gryden.
  • Tilføj herefter spidskommen, cayenne peber og basilikum og lad retten simre i 30 minutter ved svag varme.
  • Smag til sidst retten til med salt og peber.
  • Server på frisk pasta med revet parmigiano reggiano (eller en god parmesan) og lidt frisk basilikum.

spaghetti bolognese med rødvin, knoldselleri og parmesonost

Velbekomme

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *