To gode pizzasteder i London

Pizza i London

Få min miniguide til god pizza i London.

Der har i den grad været feriestemning her på bloggen, jeg har nemlig ikke været meget hjemme i DK og derfor heller ikke svunget så mange knive og grydeskeer på det seneste. Derimod har jeg været i ikke mindre end fire forskellige hovedsteder og ni forskellige lufthavne den sidste halvanden månedstid.. Jeg har spist overdådigt meget god mad og nydt al den gode inspiration jeg har fået. Senest har jeg været i London for at besøge en veninde. Og om nogle byer er London altså et mekka for god verdensmad. Min veninde bor ved Brick Lane i Shoreditch, som om noget er et område der emmer af curry og streetfood. Og nå ja, så er der også Shoreditch High Street, hvor der ligger den ene vietnameserbiks efter den anden.. You must go there! Det blev desværre ikke til andet end en vietnamesisk iskaffe (som smager HELT VILDT godt) da vi havde andre gode- og spiselige ting på programmet. Derimod spiste vi nogle drønlækre pizzaer, som også er det indlægget her skal handle om.

CRAKE BREWERY 

Den første pizzaanbefaling er af stedet Crate Brewery i Hackney, som ligger lige om side med Victoria Park, et tjekket bryggeri og pizzahus i et. “The white building” som stedet også hedder, vender ud mod en af de hyggelige kanaler i området. Her fungerer den rå betonplads som en tjekket og hyggelig terrasse med plankeborde og træbænke. Der er udendørs DJ set-up, og selv på en søndag bliver der langet rosé og hjemmebryggede IPA’s i lange baner over disken. Og med en stenovnsbagt kartoffel- og trøffelpizza, serveret på et træbræt, er det perfekte søndags set-up hvis ved at være på plads. Stor opfordring her fra.

Adresse: 7, The White Building, Queen’s Yard, London E9 5EN

Pizza i London

PIZZA UNION

Det andet anbefaldelsværdige pizzasted er Union Pizza, som ligger både ved Spitalfields i east-end og ved Kings Cross. Her serverer de også stenovnsbagte pizzaer, og for en pizza-nerd som mig, der om nogen går op i sprødheden på pizzaens bund, må jeg sige at pizzaerne her var mere end godkendte! De var så sprøde og lækre, og med en tomatsauce med den helt rigtige krydrede smag. Og ikke nok med at pizzaerne var i topklasse, så kostede de heller ikke mere end 4-6 pund. Win! Jeg fik en pizza med tomatsauce, oksekød, mozzarella, grøn chili, hvidløg og ruccola, og min veninde fik med tomatsauce, svampe, timian og mozarella. Så hermed er anden pizzaanbefaling givet, hvis du rammer London.

Adresser

Spitalfields: 25 SANDY’S ROW, LONDON, E1 7HW

Kings Cross: 246-250 PENTONVILLE ROAD, LONDON, N1 9JY

Pizza i London

Pizza i London

3 thoughts on “To gode pizzasteder i London

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *