Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Jeg håber I godt lige kan klare et vietnamesisk indslag igen, for jeg vil næsten gå så langt og sige, at jeg ikke kan blive træt af det vietnamesiske køkken! I hvert fald ikke af denne her ret, som du i dag får opskriften på. Inspirationen kommer igen, fra det madlavningskursus jeg var på i Vietnam, hos en rigtig autentisk koge-mama. Godt nok var der lidt mere knald på de friske- og mangeartede krydderurter, da vi lavede retten i Vietnam. Men da de fleste af dem, kan være en anelse svære at opstøve her til lands, går retten også fint uden. Dog vil jeg slå et slag for at smutte forbi en far-east forretning, hvis du har sådan en i nærheden, da der skal bruges et par ingredienser, som af og til ikke kan fås i Netto, og de andre danske supermarkeder. Well, here we go, du må seriøst ikke snyde dig selv for at prøve denne ret af, og jeg kan uden tøven sige at den kan slå benene væk under de fleste!

Til 4 personer

Citrongræsmarineret svinekød 

Ingredienser

400g svinekoteller

1 frisk stang citrongræs

2 fed hvidløg

1/2 tsk. sort peber

2 spsk. soya

2,5 spsk. Oistersauce

1 spsk. sukker

2 spsk. olivenolie

Hvordan? 

  • Pil de yderste lag af citrongræsset, så du kun har den tynde, fine og bløde stand i midten tilbage. Hak den i mindre stykker.
  • Pil hvidløgsfedne og hak dem i mindre stykker.
  • Kom de hakkede hvidløgsfed og citrongræsstykker i en morter og morter dem godt sammen.
  • Bland i en skål soya, oistersauce, olie, sukker og peber sammen og kom hvidløg og citrongræs i når du har mortet det sammen.
  • Tag en kødhammer og hammer kotellerne møre.
  • Skær dem herefter ud i strimler.
  • Kom de strimlede kotteletter i en frysepose med soyamarinaden.
  • Masér marinaden godt ind i kødet og lad det trække i en times tid.
  • Når købet har trukket steger du det på panden i olivenolie til det har fået en god stegeskorpe og er gennemstegt.

Koriandersalat 

Ingredienser

2 gulerødder

1/2 agurk

2 håndfulde bønnespirer

1/2 mango

Lidt hvidkål

Et bundt frisk koriander

Skal det være ægte asian-style kan agurken og hvidkålen passende byttes ud med grisk grøn papaya og kinaradise.

Hvordan?

  • Skær agurk og gulerod på mandolin, så de bliver sprøde og lækre.
  • Snit fint hvidkålen og skræl mangoen og skær den i mindre strimler.
  • Bland agurk, gulerod, hvidkål, mango med bønnespirerne og den friske koriander.

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Peanutsauce 

Ingredienser

3 spsk. soya

1,5 dl. vand

2 spsk. olivenolie

1 tsk. sukker

1 spsk peanutbutter

3 spsk. peanuts

Saft fra 1/4 lime

Hvordan? 

  • Hak peanuts groft og bland dem i en skål med soyabønnesaucen, soya, vand og sukker.
  • Hæld olien på en pande og kom saucen herpå.
  • Lad saucen koge op lad den herefter simre 4-5 minutter ved middel varme. Kom til sidst limesaften i.

Server helemolevitten med risnudler, lidt friskhakkede peanuts, skårede limebåde og chili til at drysse på.

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

2 thoughts on “Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *