Øhaven #3

Øhave

Nu er der ved at ske ting i den lille øhave. I weekenden kunne jeg nemlig høste den første grønsag! En meget stor deform radise.. Og vi må nok nøjes med den ene. For det var den eneste radiseplante vi var lykkedes med at forspire og sætte ud. Men den smagte virkelig også dejligt. Den kom i en herlig kartoffelsalat med nye kartofler, agurk og tomat og en lækker cremefraiche-dressing med purløg. Mon ikke den kommer på bloggen her hen over sommeren? 😉

Men jeg ville egentlig bare lige give en status på, hvordan det går med haven. Og det går faktisk rigtig fint, men jeg må også konstatere at det faktisk er sværere end jeg lige havde troet. Når man som mig, for eksempel har svært ved at skældne mellem det der er ukrudt, og det der ikke er ukrudt, så kan haven ret hurtig blive lidt uoverskuelig.. Men med hjælp fra en ukrudt-kender aka. min veninde, så fik vi luget bedene nogenlunde pæne den anden dag. Udover den lille ukrudtsudfordring har vi et lille problem med nogle ret ujævne rækker. Jeg mener jo, at det er den kraftige vind som der ofte kan være ude på denne del af Århus Ø, som har været med til at blæse alle frøene rundt i de forskellige bede, efter vi havde sået. Men, det kan også godt være, at det er mig, som ikke helt har fået lagt frøene ordentligt i lige og fine rækker.. For det er da lidt mystisk, hvorfor der popper rødbeder op i bedet med purløg, og dild i bedet med rødbeder? Meget mærkeligt. Og læg lige mærke til hegnet jeg har bygget i ærtebedet, er det ikke fint? De gror helt vildt, efter jeg har sat det op.

Jeg og min søster skiftes nogenlunde til at vande haven, ellers hiver jeg også af og til et par venner med ud til haven, også gør vi en lille tur ud af at kigge til haven. Men ellers skal i, søde læsere, hvis I kommer forbi en gang, være mere end velkomne til at svinge en vandkande, for i disse dejlige varme dage tørster haven efter vand hele tiden! 😉

Nedenfor får du lige et par billeder af haven, som den ser ca. ser ud lige nu.

Øhaven
Ærtebedet
Øhaven
Løgene har lynhurtigt vokset sig høje, og så vokser der rødbeder ved siden af.
Øhave
Lige et nærbillede af rødbederne.
Øhaven
Her kommer der forhåbentlig en masse fine forårsløg lidt senere på sommeren.
Øhaven
Pluksalat i massevis!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *