Friske forårsruller og lidt snak om Vietnam

Friske forårsruller

Friske forårsruller og lidt snak om Vietnam

Forleden lavede jeg de her friske forårsruller med en peanutbutter-dip og de smager helt fantastisk. Rullerne er en klassisk Vietnamesisk spise, og det er faktisk et helt perfekt tema her til bloggen, for jeg rejser nemlig til Vietnam om lige præcis en måned. Derfor lejer jeg lidt med tanken om at afprøve lidt flere forskellige Vietnamesiske retter inden jeg tager afsted, for at udforske det Vietnamesiske køkken lidt på forhånd. Derudover researcher jeg lidt på mulighederne for at komme på et Vietnamesisk kokkekursus i Hanoi. Der skulle eftersigende være mange af sin slags, så hvis du kender til et eller har nogle andre anbefalinger og gode tips til Vietnam, så kom endelig med dem!

Men tilbage til de friske ruller, så kan fyldet selvfølgelig varie og du kan lave dem både med kylling og rejer, eller hvad fantasien ellers rækker til. De er dejlig friske, som navnet også antyder, og så smager de vanvittig godt dyppet i lidt peanutbutter dip! Try it out!

Til ca. 10 ruller

Ingredienser

10 rispapirsplader

1/4 agurk

1 avokado

1/5 mango

1 gulerod

5-7 sukkerærter

2 forårsløg

En håndfuld frisk koriander

100g risnudler

15 tigerrejer

Friske forårsruller

Hvordan? 

  • Snit alle grønsagerne fint i mindre stykker
  • Kog risnudlerne som anvist på pakken
  • Hæld kogende vand over dine tigerrejer, hvis de ikke er kogt på forhånd.
  • Stil en skål med varmt vand frem og dyp et stykke rispapir ad gangen i vandet. Dyp det ca. i 10-15 sekunder.
  • Læg rispapiret forsigtigt ud på et skærebræt.
  • Nederste på rispapiret lægger du det fyld på du har lyst til, men pas på ikke at komme for meget i så rullen ikke kan lukkes 😉 Hvis du kommer fyld i så det maks fylder halvdelen af rispapiret, burde den kunne lukkes.
  • Luk forsigtigt rullen ved at folde den del af rispapiret med fyldet på ind over den anden, og forsigtig folde de to ender ind i rullen, så fyldet ikke falder ud.
  • Og sådan fortsætter du til du har brugt fyldet og rispapirene.

 

Peanutbutter-dip 

Ingredienser?

1 dl. peanutbutter

2 spsk. vand

1 spsk. soya

1,5 tsk. sukker

Lidt citronsaft

 

Hvordan?

  • Bland ingredienserne sammen i en skål og server til de friske ruller!

Voila, og hav en dejlig vietnamesisk aften

Friske forårsruller

Friske forårsruller

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *