Øhaven #2

Øhave

Øhaven

I dag giver jeg en lille update på, hvordan det går med min og min søsters øhave. For allerede nu sker der spændende ting. Vejret er noget omskifteligt for tiden så man må sige at haven har fået vand. Nok mere vand end sol, men det ser ikke ud til at noget er ved at drukne. Nej faktisk spirer det løs. Siden sidst har vi fået sået både forårsløg, en masse salat, spinat, løg, radiser, ærteblomster, rødbeder, gulerødder, purløg, jordbær, bønner og ærter. Vi var jo så heldige at overtage en have med fire palle-højbede, så vi har meget haveplads. Men vi fik det også hurtigt fyldt op, men jeg tror måske der er et lille hjørne fri, hvor jeg har tænkt mig at så lidt fennikel. Jeg har ingen idé om om det kan gro i det danske klima, men nu må vi se.

øhaven aarhus
Til venstre har vi sået forskellig farvede gulerødder og midt for jordbær.
øhaven aarhus
Til venstre har vi sået rækker med ærter og til højre grønne bønner.
øhaven aarhus
Yderst til venstre i hjørnet har vi sået rødbeder, midt for ærteblomster, til højre spinat og den lange spirrende rækker forneden er løg.
øhaven aarhus
Her i bedet er de første tre rækker fra venstre salat og i højre øverste hjørne forårsløg og i højre nederste hjørne radiser.

Som I kan se spirer det hist og pist. Dog skal vi have skildt forårsløgene fra hinanden da de gror for tæt, og derudover have gravet muldbakkerne længere ned i jorden. Radiseplanten på det sidste billede er vi også lidt i tvivl om, hvordan den har det og om den kan vokse. Derudover tænker jeg lidt på at fjerne ærteblomsterne og så nogle spiselige blomster i stedet.

Og nå jo, til sidst men ikke mindst, så er der et hav af små grønne blade på stilke i næsten alle bedende (de ses tydeligst på det billedet med ærter og bønner) som vi er ret sikre på er ukrudt.. Så der venter os også et lille arbejde med at få det fjernet, ak ja, det kan vel næsten ikke undgås i en køkkenhave. Om ikke andet så er det virkelig dejligt at komme ud til haven og spidsen af Århus Ø og blive blæst lidt i gennem engang i mellem. Og på de solrige dage vrimler det med folk i haven og på havnen, både bybøndere og gæster. Folk fisker, holder picnic og bader fra havnekanten. Og når der er vestenvind er der ikke en vind der rør sig på denne side af havnen, der er det virkelig dejligt.

Så, hvis du endnu ikke har været forbi, så kan det kun anbefales!

Øhave

Øhave

Øhave

Øhave

Øhave

Øhave

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *